Fællesskab
Netværk
Inspiration

Det står Blixen Klub for

Fællesskab

Inspiration

Netværk

Vi har alle meget forskellige baggrunde – både arbejds- og familiemæssigt. Der er ingen krav eller fordomme – som Karen Blixen favner vi alle.

Vi vil bruge hinandens viden og livserfaringer til at blive klogere på os selv og på hinanden. Alle input til aktiviteter og emner er velkomne.

Vi er for dig, der savner et sted at mødes med andre kvinder. Til dig, som vil inspireres og udfordres af andre – helt afslappet og uforpligtende.

Vores inspiration

Ideen til Blixen Klub udsprang af den succes Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte havde fået med Hemingway Club – en klub for voksne mænd +60, som mødes ugentligt til hyggeligt samvær, foredrag og andre aktiviteter.

Antagelsen var, at det samme behov findes hos kvinder +60 og at der kunne opnås samme succes.

En gruppe frivillige ildsjæle blev inviteret til at arbejde med idéen og fastlægge rammerne for klubben. Én ting, som gruppen skulle tage stilling til var navnet, som man dog hurtigt blev enige om.

Vi tog navnet Blixen Klub efter forfatteren Karen Blixen, som har nogle karaktertræk og værdier vi blev inspireret af.

Værdier som stolthed, handlekraft, uafhængighed, feminisme, spiritualitet og fantasi. Men ikke mindst hendes humor, som det f.eks. kommer til udtryk i et af hendes kendte citater:

“Gud skabte manden før kvinden, det er ligesom når jeg skriver – først laver jeg en kladde.”

Blixen Klub Gentofte holdt sit første møde den 5. marts 2015 og har siden da kørt med ugentlige møder kun afbrudt af sommerferien i juli.

Klubben kører nu på frivillig basis med en styregruppe, der planlægger og gennemfører de enkelte ugentlige arrangementer.

Og konceptet har nu bredt sig til stadig flere kommuner på Sjælland.

Mød din lokale Blixen Klub

Hvad siger damerne