blixen_wp_header_savanna_01-1

Blixen Klub Gentofte

Ny adresse på Hellerupvej 24, 2900 Hellerup
Gentofte Kommunes Ældrepris 2018

Blixen Klub Gentofte består af to hold – et nystartet mandagshold med 125 medlemmer og et veletableret onsdagshold med 175 medlemmer pr. december 2018.

Det enkelte hold samles én gang om ugen henholdsvis mandage og onsdage fra 13:00 til 15:00 til arrangementer, hvor kun tilmeldte medlemmer kan deltage.

Arrangementerne tilrettelægges af en frivillig styregruppe for hvert hold på baggrund af idéer og forslag fra medlemmerne på en årlig workshop. Du kan læse mere om styregrupperne på en separat underfane længere nede på siden.

Til mødet serveres kaffe/te og én lille spiselig ting f.eks. ostemad, kage, frugt, grønsager – eller det, som de ansvarlige for forplejningen har fundet på den dag. Forplejningen koster 20 kr. og er obligatorisk for alle deltagere.

Invitation til det kommende møde sendes ud til medlemmerne på e-mail via tilmeldingssystemet ’NemTilmeld’, og kun de, som har fået plads her, kan deltage. Der er plads til maksimalt 60 personer – det antal som ’Salen’, hvor de fleste møder holdes, er godkendt til. Arrangementerne kan være overtegnede, og man kan risikere at komme på venteliste.

På grund af medlemstallet på onsdagsholdet har vi besluttet at lukke for tilgang til dette hold.

Det er muligt at melde sig på venteliste på det nye mandagshold. Ventelisten vil blive åbnet i 1. kvartal 2019.

Medlemmer af Blixen Klub Gentofte skal være aktive støttemedlemmer af Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte. Støttemedlemskabet koster 150,- kr., der opkræves ved årsskiftet.

Sidste nyt

Blixen Klub Gentofte er en selvstyrende netværksgruppe organiseret under Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte.

Hellerupvej 24, 1.sal,
2900 Hellerup
tel. 39 40 46 48
gentofte@blixenklub.dk 

Der findes Blixen Klubber i flere af landets kommuner. De fungerer som en aktivitet under det lokale Frivilligcenter eller som en selvstændig forening. Det kan du læse mere om på de enkelte klubbers undersider.

Blixen Klub hjemmesiden administreres af Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte, der kan kontaktes på telefon:
39 40 46 48 eller via e-mail: gentofte@blixenklub.dk

Copyright 2018 - Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte