Emilie Demant Hatt
BKG - Mandag

BKG - Mandag

Blixen Klub Mandag den 9. september 2019 kl.13:00 – Foredrag af forfatter Dorte Smedegaard

Kom og oplev en forestilling af Dorte Smedegaard, forfatter til biografien ”Vildfuglene” – om Carl Nielsens ungdomskæreste maleren og forfatteren Emilie Demant Hatt og hendes eventyrlige og stormfulde liv. Foredraget veksler mellem fortælling, billeder og fællessange af Carl Nielsen og den musik, som han tilegnede Emilie.

Emilie Demant Hatt (1873-1958) blev født i Selde i Salling og senere uddannet ved Kunstakademiet i København. Hun udstillede første gang på Charlottenborg i 1903. Som maler og skribent blev hun stærkt præget af mødet med fire forskellige mænd bl.a. komponisten Carl Nielsen. Han betog Emilie med sin musik og charme. Hun var 14 år, og han var 21, da de forelskede sig.

Emilies kunstneriske løbebane ændrede sig fra naturalisme til moderne, ekspressionistisk og dybt original malerkunst. Efter hendes sidste udstilling på Charlottenborg i 1949 advarede en anmelder mod at glemme en så særpræget og dybt original maler. En vildfugl flakser over dansk kunst, skrev han. Selv sagde Emilie: Jeg ved godt, at jeg maler som et mandfolk.

Fortælleren og forfatteren Dorte Smedegaard er tidligere musik- og dansklærer samt organist. Hun har været lærer i folkeskolen i 22 år og højskolelærer på Danebod Højskole og Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg.

Der findes Blixen Klubber i flere af landets kommuner. De fungerer som en aktivitet under det lokale Frivilligcenter. Det kan du læse mere om på de enkelte klubbers undersider.

Blixen Klub hjemmesiden administreres af
Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte, der kan kontaktes på
tlf. 39 40 46 48 eller via e-mail på: gentofte@blixenklub.dk

Copyright 2018 - Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte

Denne hjemmeside benytter cookies til at forbedre din oplevelse. Vi regner med, at det er OK - og det kan du bekræfte her.