Gentofte Sø
BKG - Mandag

BKG - Mandag

Blixen Klub Mandag den 30.september 2019 kl.13:00 – Gåtur omkring Gentofte sø

Engang hed det ”walk and talk”. Måske er det stadig et aktuelt udtryk, men uanset…så vær med på en gåtur denne eftermiddag i hyggeligt selskab med dem, du kender fra Blixen Klub mandag.

Gentofte Sø er en af Danmarks reneste søer med en rig undervandsvegetation. Søen har gennem århundreder været reservoir for Københavns vandforsyning, og der er således kloakeret uden om søen.

Vi går langs søbredden mod nord forbi Folkeparken, hvor der tidligere var Lyststeder til tilløbet i nordenden. Undervejs ser vi på Københavns landbefæstnings sydlige oversvømmelsessystem og orkideer langs bredden. På vestsiden ser vi Brobækken samt nogle arealer der afgræsses i Brobæk Mose (tidligere Insulinmosen). Ved søens sydende ser vi den fraførende Gentofterende, der er ved at blive klimasikret.

Vores guide er lokalhistoriker Niels Ulrik Kampmann Hansen, som især er kendt for sine temahæfter og hundredvis af foredrag om Gentoftes lokalhistorie. Hans engagement i lokalhistorien er varmt og vedholdende og efter en lang karriere som lærer i biologi og naturgeografi på Aurehøj Gymnasium, vier han nu en stor del af sin tid til det lokalhistoriske arbejde.

Han er næstformand i Gentofte Lokalhistoriske Forening og har gennem årene både skrevet og redigeret 15 udgivelser. Niels Ulrik Kampmann Hansen modtog i 2018 Gentofte Kommunes Initiativpris.

Vi mødes ved Gentofte sø for enden af Fiskebakken, som er en sidevej til Søgårdsvej som igen er en sidevej til Gentoftegade. Nærmeste station er Gentofte Station og nærmeste buslinjer er bus 169 og bus 179. Turen slutter ved Fiskebakken, hvor vi begyndte.

For de der har lyst, kan en af Gentoftegades cafeer frekventeres efterfølgende.

Ved dårligt vejr,- tag regntøj på. Ved meget, meget dårligt vejr aflyses udflugten.

Der findes Blixen Klubber i flere af landets kommuner. De fungerer som en aktivitet under det lokale Frivilligcenter. Det kan du læse mere om på de enkelte klubbers undersider.

Blixen Klub hjemmesiden administreres af
Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte, der kan kontaktes på
tlf. 39 40 46 48 eller via e-mail på: gentofte@blixenklub.dk

Copyright 2018 - Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte

Denne hjemmeside benytter cookies til at forbedre din oplevelse. Vi regner med, at det er OK - og det kan du bekræfte her.