zhen-hu-340739-unsplash
BKG - Mandag

BKG - Mandag

Blixen Klub Mandag den 26. august 2019 kl.13:00 – Introkursus i genoplivning

Giv liv til dem du holder af og alle du møder på din vej, så flere kan overleve et hjertestop. Gør noget og træd til og start livreddende førstehjælp. Kom og lær hvordan sammen med Hjerteforeningen.

Introkursus i genoplivning holdes af certificeret instruktør Nathalie Löwenmark Jakobsen. Efter kurset kan du redde liv!

Hvert år får ca. 4.000 personer hjertestop uden for hospital. Bliver du ramt af et pludseligt, uventet hjertestop i Danmark, har du ca. 10 % chance for at overleve. Chancen for at du overlever, afhænger af om du er i nærheden af et menneske, som gør noget, dvs. ringer 1-1-2 og starter livreddende førstehjælp.

Stadig flere danskere er med til at redde liv, og faktisk er det nu ca. 68 %, der træder til med hjælp, inden ambulancen ankommer.

Målsætningen for Giv Liv projektet er, at endnu flere skal overleve hjertestop og projektet skal medvirke til at gøre livreddende førstehjælp til en folkesag.

Kurset denne mandag er med til at sikre, at langt flere har basal viden om genoplivning og tør træde til i tilfælde af hjertestop.

Og hvis du har lyst, kan du på kurset give dine personlige oplysninger til Nathalie, hvorefter du modtager et kursusbevis.

Der findes Blixen Klubber i flere af landets kommuner. De fungerer som en aktivitet under det lokale Frivilligcenter. Det kan du læse mere om på de enkelte klubbers undersider.

Blixen Klub hjemmesiden administreres af
Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte, der kan kontaktes på
tlf. 39 40 46 48 eller via e-mail på: gentofte@blixenklub.dk

Copyright 2018 - Frivilligcenter & Selvhjælp Gentofte

Denne hjemmeside benytter cookies til at forbedre din oplevelse. Vi regner med, at det er OK - og det kan du bekræfte her.